Book en hel dag

institutioner, dagbehandling, opholdsteder, boformer mm.

Institutioner, dagbehanding, opholdssteder, boformer, behandlingsenheder mm.

Book en hel dag med farver, alvor og leg, som tager afsæt i en maleterapeutisk tilgang. I kan give muligheden for at igangsætte en udvikling eller skubbe til en udvikling der måske er stagneret, for de mennesker som enten kommer hos jer ambulant eller som bor på jeres sted.

Jeg pakker alle materialer og kommer ud til jer. Undervisningen kan være et kreativt supplement til jeres øvrige behandling eller som en glad maleaktivitet i hverdagen.

Uanset anledning kan det at male sammen, give deltagerne en tiltrængt pause fra alle tanker og ord, samt skabe grobund for egen refleksion undervejs og ikke mindst efterfølgende.

Hvis deltagerne er i terapeutisk forløb og hvis de selv ønsker det, kan deres maleri inddrages i en efterfølgende samtale med den enkelte , hvor jeg kan bidrage med min analyse af maleriet.

Det er vigtigt, at jeg har lidt oplysninger om jeres sted og er bekendt med om der skal tages særlige hensyn eller andet, før jeg kommer ud til jer.

Prisen afhænger af hvor mange der deltager og i tillæg hertil, om der efterfølgende ønskes individuelle analyser. De individuelle samtaler kan være på selve dagen men jeg vil anbefale, at de planlægges et par dage eller en uge efter.

Der males med akrylmaling på lærred og jeg vil holde et kort oplæg inden deltagerne sættes i gang med små øvelser, som primært vil omhandle at ”turde” lege med farverne, give lidt slip i kontrollen og få tillid til at være i processen, også selvom der opstår frustration undervejs.

Jeg vil guide alle kærligt undervejs og lægge vægt på en rolig og respektfuld ramme for alle i rummet.

En dag som denne vil typisk vare 4-6 timer, med en længere pause midtvejs. (frokostpause eller eftermiddagskage)

Kontakt mig endelig hvis I har spørgsmål som I ønsker uddybet eller vil høre om en samlet pris.

Hvis jeres sted ligger udenfor Holbæk by, tillægges der en kørselstakst (3.53 kr. pr. kilometer)

Skriv til mig på mail: lenezoega@gmail.com eller ring til mig på mobilen: 20 81 30 94